I sidste uge var jeg på Sankt Birgitta Kloster med en retrætegruppe. Overskriften var ”Størst af alt er kærligheden – så hvorfor kan det være så svært?”

Jeg fremlagde det kristne næstekærlighedsbud agape sammenlignet med eros. Det vil sige den betingelsesløse kærlighed sat over for det nyttebetonede kærlighedsbegreb ”noget for noget” eller ”du skal gøre dig fortjent til min kærlighed”.

I dag (12.04.16) fremgår det af nyhederne, at Dansk Folkeparti senere på året vil foreslå, at livstidsfanger skal sidde i fængsel, til de dør. Det handler ifølge den politiske ordfører om retfærdighed og om ”at bringe orden i tingene”.

Med rod i kristendommen og humanismen er det i dag sådan, at en morder kan løslades, hvis vedkommende har siddet i fængsel i en årrække, og hvis – og det skal understreges – man fra lægefaglig side vurderer, at vedkommende ikke længere er farlig for sine omgivelser.

Dansk Folkepartis forslag vil medføre, at en livstidsfange kan komme til at sidde i fængsel i tredive-fyrre år eller mere i stedet for de gennemsnitligt sytten år, som gælder for de livstidsfanger, der løslades i dag.

Dansk Folkepartis princip om ”øje for øje og tand for tand” hører hjemme i Det gamle testamente og ikke i et samfund, der kalder sig kristent, jf. regeringsgrundlaget, som partiet jo bakker op om. Partiets politik er udansk for nu at bruge dets egen retorik.

Kald mig naiv, men hvordan KAN det gå til, at hver femte dansker (Voxmeter 10.04.16) vil stemme på et parti, der er så nådesløs og moralsk vildfaren som Dansk Folkeparti?

Else Marie
12.04.2016