Tag-arkiv: Oliebjerget

Herren græder, og vi græder med

P1010504

Midtvejs nede af Oliebjerget ligger Dominus Flevit, den lille hvide dråbeformede kirke, bygget på det sted Jesus ifølge overleveringen græd over Jerusalem. Billedet er taget gennem det betagende vindue i kirkens endevæg, hvorfra man kan se Jerusalems gamle bydel med Al Aqsa moskeens gyldne kuppel og lidt bag ved den taget på Gravkirken.

Herren græder også i disse dage – over terrorbomberne i Bruxelles og over nylige lignende drab på et stort antal uskyldige i Istanbul, Paris og Ankara. Mennesker, der døde, fordi de var på det forkerte sted det forkerte tidspunkt.

Krigen har skiftet ansigt. Nu er drabet på civile ikke længere “collateral damage”. De er blevet selve målet.

Det er Langfredag, en tung dag i kirkeåret. I Belgien er der landesorg.

Herren græder, og vi græder med.

Else Marie 25.03.16