Tag-arkiv: Spotlight

Spotlight – en film du skal se

I går så jeg den Oscar belønnede dramadokumentar Spotlight. På vejen hjem fra biografen havde jeg svært ved at bevare balancen på min cykel, så rystet var jeg. Skandalen med de mange pædofile præster i Den katolske kirke i Boston og det cover-up, som bispedømmets ledelse systematisk foretog, er jo kendt. Men følelserne bliver intensiveret, når historien bliver fortalt overbevisende og medrivende på et lærred med dygtige skuespillere som aktører. Det skærer i hjertet at tænke på de mange ofre, som blev negligeret, og man væmmes ved det faktum, at Kirken opførte sig som en klassisk incestfamilie: Vi lader som ingenting. Vi holder mund, så der ikke kastes skam over “familien”. Vi lukker øjnene for, at det fortsætter.

Det mønster af fortielse og manglende indgriben, skandalen fulgte, adskiller sig ikke fra mønstre kendt fra lignende sager inden for store veletablerede ikke-religiøse institutioner. Et eksempel er det mangeårige seksuelle misbrug, som blev udøvet af en berømt TV-vært inden for BBC. Men der er én vigtig forskel. Man venter noget andet af en religiøs institution som Den katolske kirke. Skampletten er sværere at vaske af.
Læs resten